torsdag, februar 22, 2007

Nu sner det, nu sner det, jeg ligger her og ser det....

TrafikInformationsCentret torsdag d. 22.02.2007 kl. 10:15

SNESTORM

Politiet fraråder i følgende områder:
Al udkørsel i Hobro, Skive, Roskilde, Holbæk.

Al unødig udkørsel i Nordsjælland på mindre veje, Aalborg, Frederikshavn, Hjørring, Thisted, Århus og Randers.


Vejforhold:
Mange veje herunder også motorveje er i øjeblikket spærret pga. sne og biler der sidder fast i sneen. Dette gælder Østjylland, Nordjylland, Nordvestjylland, Sjælland og Bornholm. Følgende motorveje er i øjeblikket ramt: E45 fra Horsens og nord på. Rute 21 Holbæk Motorvejen, mellem Holbæk og Roskilde og Motorring 4 omkring København. Mange større og mindre veje er også lukket pga sne. Vinterberedskabet, Falck, Dansk Autohjælp og politi arbejder overalt i de berørte områder for at komme folk til hjælp. Alle bilister opfordres til under ingen omstændigheder at overhale sneplove.





og




Gratis togrejser under snestorm

DSB opkræver ikke afgifter i S-toget og på Kystbanen på grund af det voldsomme snevejr.

Togrejsende kan se frem til en minimal opmuntring i det voldsomme vintervejr.

DSB opkræver med egne ord ikke afgifter i S-toget og på Kystbanen, hvilket omsat til betyder, at det er gratis at køre med toget, mens sneen raserer landet.

For der er jo ikke den store grund til at klippe eller købe billet, når DSB på forhånd siger, at der ikke kontrolleres. DSB må dog ikke melde ud, at det er gratis at køre med toget.

Kun i hårdt ramte områder
I andre områder af landet, hvor sneen skaber kaos, udvises der stor konduite i forhold til manglende billet. Men i de områder, der ikke er hårdt ramt, skal billetten stadig være med.

»I øjeblikket er vores medarbejdere i gang med at rydde alle perroner for sne. Vi kan konstatere, at flere af vores billetautomater og klippekortautomater er frosset lidt, og andre kan man ikke komme til på grund af sne. Vores personale har også svært ved at nå frem. Derfor opkræver vi ikke afgifter«, salgsdirektør i DSB S-tog, Helle Tiedemann.

ritzau

Ingen kommentarer: