Jagten på belgiske vafler - Evas vafler
Vi er nu de heldige ejere af et vaffeljern til at lave belgiske vafler.
Det vi mangler er så den helt rigtige opskrift. Så nu er vi gået i gang med en længerevarende søgen efter opskriften over alle opskrifter.
I dag forsøgte vi med "Evas vafler".
Dejens konsistens virkede helt rigtig - en klat dej, man lægger på jernet, og ikke en flydende en, der skal hældes. Formen på de færdige vafler var også god. Der var nul huller og de knasede let. Som en ekstra bonus hang dejen ikke fast nogen steder på grund af det smeltede smør.
Men dette var ikke opskriften over alle opskrifter, for den smagte alt for fedt. Dejen består næsten kun af flødeskum, smør og mel, og det kan smages. Og mærkes - for man kan ikke spise meget mere end to vafler før maven siger stop.
3 kommentarer:
Kære Rikke
Du har ganske ret: Vaflerne bliver for fede - både smags- og helbredsmæssigt.
Men godt, at du har startet jagten på den bedste opskrift på belgiske vafler!
:-) Wanda
Vi har også en opskrift, vi gerne vil byde ind med her:
250 g smør
250 g sukker
250 mel
4 æg
30 g vajnilliesukker
1 spsk olie
Smelt smøret, bland det med sukkeret og pisk æggene ét ad gangen. Bland mel og vanilliesukker og put resten i.
Skal ikke hæve. Put rørsukker på dejklatten lige inden den lægges på jernet.
Enkelt og virkelig lækkert. Tæt på originalen.
Åhhh! Mange tak skal I have!
Det må blive den næste nominerede i rækken :)
Jeg kan godt lide finten med at komme rørsukker på til sidst, for de der sukkerkugler har jo manglet i de andre opskrifter.
Send en kommentar